tirsdag, marts 30, 2004

Der bor en usynlig drage i min lomme...

...og den er tilsyneladende ustyrligt pjattet med at filtre ledningen til mine høretelefoner fuldstændig og aldeles ind.

Hver morgen hører jeg med stor fornøjelse radio i min mobiltelefon på vej til arbejde, hvorefter jeg sirligt placerer høretelefonerne i min jakkelomme.

Den er sikker HVER gang - ledningen til høretelefonerne, som jeg sirligt lagde i lommen om morgenen, er nu filtret ubeskriveligt ind...

Der MÅ bo en usynlig drage i min lomme.

søndag, marts 28, 2004

Den døves tanker

Mine tanker optræder som ord og formulerede sætninger inde i hovedet på mig - men hvad gør den døve, som ikke ved, hvordan ordene lyder...?

"Fornemmer" han blot sine tanker, eller "ser" han dem for sig?

lørdag, marts 27, 2004

Frk. Snowies fornemmelse for smil

Det er tankevækkende, hvor meget andres humør kan smitte af på dig...

En flaskedreng i Netto der er i strålende humør, en buschauffør der nynner mens han udsteder din billet, en hjemløs på gaden der ønsker dig en god dag... Altsammen noget, der kan få mig til at smile, uanset hvor grå og trist min dag måtte have været hidtil...

Så tjahh... Jeg vil prøve at smile til nogle flere folk på gaden... Måske kan man vende andres dag til noget positivt bare ved et enkelt lille smil :o)

*SMIL*

torsdag, marts 25, 2004

Hey Nar! Stop det dér!

Kender du det med, at du ser en person gøre noget, som du finder særdeles forkasteligt - men du når ikke at sige noget til vedkommende, før situationen er ovre, og vedkommende er væk?
Et eksempel kunne være, at en (som regel lettere ækel) person lige ruller vinduet ned på bilen og tømmer sit delikate askebæger ud på vejen eller endnu værre lige kyler en tom Mathilde Kakaomælk ud ad vinduet. Jeg har SÅ meget lyst til at gå hen og banke på ruden og spørge, hvad F*%¤# i H¤&#*" vedkommende tænker på - men omvendt har jeg SÅ lidt lyst til at få en næve størrelse "smed" plantet lige i snotten...

En anden situation kunne være, når man stille og roligt tuller på arbejde, og der kommer en eller anden forhastet spade tonsende forbi en, som om hele verden afhænger af, at han kommer frem i tide. Hallo nar - ja, det er mig, der taler til dig - jeg ligger hernede på asfalten - du har lige væltet mig i din iver for at komme først... Stop dog lige op og bemærk, at du ikke er den eneste på kloden...

Jeg er træt af, at jeg ikke åbner munden i tide og får mit budskab ud - i stedet for at bruge de næste par minutter efter en sådan hændelse på at formulere den HELT perfekte verbale sviner i mit hoved :o)...

lørdag, marts 20, 2004

Mit vækkeur

Jeg kan ikke lægge mig til at sove, hvis jeg ved, at vækkeuret er sat til et "skævt tal", f.eks. 07.42.

Minut-tallet skal kunne deles med 5.

Det er da meget normalt, ikke? ;o)

fredag, marts 19, 2004

Kartoffelmel...

Har du nogensinde brugt kartoffelmel til andet end at suge rødvin op fra gulvtæppet og til at få brikkerne til at glide bedre, når du spiller BOB?

Burde det ikke være placeret sammen med kalkfjerner, Ajax og glasrens i stedet for side om side med økologisk rørsukker og Marmelade fra Den Gamle Fabrik?

torsdag, marts 11, 2004

Ord kan næppe slå ihjel...

Kender du følelsen, hvor hjertet banker og hele kroppen nærmest skælver, fordi man har noget, som man skal fortælle et andet menneske?

Man har måske gået i flere dage eller uger og tænkt igennem i hovedet, hvordan man får det sagt. Tit er samtalen i hovedet også ført videre, og man udtrykker ikke kun sine egne ord i tankerne, man svarer også på den andens vegne.

Det er min opfattelse, at utrolig mange misforståelser i dagligdagen, ja endda også i større perspektiver, opstår, fordi vi ikke er gode nok til at udtrykke følelser og tanker.

Hvis der er noget, man er ked af, men ikke tør fortælle, så viser man det måske gennem vrede, irritabilitet, eller man tager afstand fra folk.

Er man utrolig glad over noget, så virker man måske fjollet eller uansvarlig på andre.
Signalerne kan nemt mistolkes, hvis andre ikke ved, hvad der ligger bag det ændrede adfærdsmønster.

Stop lige op her og mærk efter, om du brænder inde med noget, som ville lette, hvis du fortalte det til nogen?

Man skal ikke tømme sine inderste tanker og følelser ud i hovedet på enhver forbipasserende. Men tanker, som man brænder inde med, og som påvirker ens krop, hvis man tænker på det ? de skal ud. Det er ikke sundt at gå rundt med en sådan følelse i kroppen. Det er en unødig stressfaktor.

Det kan ikke forventes, at andre kan læse ens tanker. Derfor er det nødvendigt, at man fortæller folk, hvis de sårer en, irriterer en, gør en glad m.v. Måske har vedkommende slet ikke overvejet konsekvenserne af deres handlinger mod dig. Tit skal der ikke meget til, før tingene kan blive anderledes ? men det kræver større åbenhed.

Ord kan næppe slå ihjel ? det kan mangel på ord derimod.

torsdag, marts 04, 2004

Anatomisk arkitektur (!?)


Når jeg venter på toget om morgenen, er dette en del af min udsigt...

Associatoner, anyone?

onsdag, marts 03, 2004

22:22

Jeg bliver glad, hvis jeg kigger på uret, og klokken er 22:22.

11:11 siger mig ikke noget, men 22:22 er noget helt særligt :o)

tirsdag, marts 02, 2004

Himlen er blå!

Græsset er grønt!
Sneen er hvid!

Farver bruges som hjælp til at beskrive det, vi ser - og der er generelt bred enighed om, hvilken farve tingene har (når bortses fra farveblinde).

Nogle folk har et bredere kendskab til farvernes univers og kan mene, at noget er Magenta, mens andre vil kalde det skrigende pink eller måske endda bare hæftig lyserød... Men der kan opnås en fælles forståelse for, at farven i hvert fald ikke er gul.

Vi kan således som ovenfor beskrevet ikke komme op at skændes om, hvilken farve tingen er - men ser vi den også ens?

Jeg har en hel klar opfattelse af, hvad blå er - men jeg kan ikke beskrive "blå" for dig - kun ud fra ting, som i forvejen er defineret som værende blå. Din opfattelse af blå, kan svare til min opfattelse af grøn og omvendt. Således svarer min forbindelse mellem farvens navn og min opfattelse af farven ikke nødvendigvis til din forbindelse, eller gør den?

Kan dette opklares blot ved kendskab lysbølgernes frekvens og øjets opfattelsesevne, eller må jeg acceptere, at spørgsmålet aldrig rigtig kan blive besvaret?

mandag, marts 01, 2004

Mennesker

Jeg tænker ofte på, at alle de mennesker, jeg ser på gaden...

...hver især kommer et sted fra og er på vej et sted hen - både geografisk og i deres tanker. Alle ser de verden gennem øjne, som er utilgængelige for andre.

Tænk engang, hvor forsvindende få af alle disse mennesker man kommer tæt på i løbet af sit liv, og hvor mange mennesker man dermed går glip af...

Måske går du glip at det menneske, der ellers ville have betydet allermest i dit liv... Er der mon en mening med, at du lige netop skal lukke nogle mennesker ind, frem for andre - eller er det tilfældigt?

Tanken om at gå glip af mennesker skræmmer mig.

Jeg må sørge for at være ekstra god til at nyde de mennesker, som allerede har krydset min vej og sat spor i mit univers.