fredag, marts 30, 2012

Lim

Det er vigtigt for os som mennesker at være noget for andre. Men vi er også nødt til at være noget for os selv. At værne om os selv. Vi skal være hinandens lim, når vi går i stykker – men hvis tuben er tom, kan vi ikke lime.

Ligesom vi er gode til at grine sammen, skal vi også kunne græde sammen. Det er, når vi tør vise vores sårbare sider for hinanden, at vi styrkes.

Vi kender alle følelsen af at blive skuffet over andre mennesker. Vi kan mindske antallet af skuffelser og deres styrke ved at nedtone vores egne forventninger til andre mennesker. Vi skal ikke fjerne forventningerne helt – men justere dem ind efter vores omgivelsers mulighed for at leve op til dem. Når vores forventninger er afpasset, vil skuffelserne blive færre.

Skuffelsen er en følelse, der opstår i os selv og ud fra vores egen historie. Vi kan ikke ændre på hverken vores egen eller andres historie – men vi kan være med til at påvirke fremtiden og dermed skabe en ny, fælles historie.

Det er netop vores forskellige historier, der gør vores forhold til andre mennesker levende. Det er også forskelligheden, der gør, at vi vælger nogle mennesker frem for andre – og det er helt naturligt – vi skal blot huske at bevare nysgerrigheden over for det fremmede. Det, der gør os usikre. Det uvante og det usikre er med til at udvikle os som mennesker. Udvikling er nødvendig. Uden udvikling dør vi. Indvendigt.

Det indvendige kan - i modsætning til det fysiske - ikke umiddelbart ses. For at andre skal se vores indre – dem vi virkelig er – kræver det, at vi tør åbne os. At vi tør dele os med andre. Det kræver mod, og det er udfordrende.

De udfordringer, som vi uundgåeligt vil blive budt på gennem livet, vil ikke føles ens for os alle. Den samme udfordring vil for nogen af os knap kunne mærkes, mens den for andre vil føles uoverskuelig. Udfordringens indvirkning på os afhænger af vores histore. Men i særdeleshed også af vores evne og ikke mindst vilje til at vælge, hvilken indflydelse udfordringen skal få lov at have på vores liv.

Vi kan under tiden føle, at vi ikke kan klare de udfordringer, livet byder os. Men det kan vi. Vi kan løbe tør for lim undervejs – men vi kan altid tanke op igen. Både ved at være gode ved og kærlige over for os selv og især ved at søge omsorg hos andre. Det er vigtigt at turde vise sin sårbarhed, og det giver tryghed at vide, at tuben med lim altid vil kunne fyldes op igen. Den kan endda rumme mere og mere for hver gang, den tømmes og fyldes igen.

Det er magisk.
Livet er magisk.
Vi er magiske hver for sig.
... og vi er magiske sammen.

2 Comments:

Anonymous Carina said...

Fantastisk skrevet og helt rigtig, men sikke dybe og filosofiske tanker på en sådan fredag.

9:29 PM  
Blogger Oskar Glauber said...


Hi there, There's no doubt that your website could possibly be having browser compatibility problems. Whenever I look at your blog in Safari, it looks fine however, when opening in Internet Explorer, it has some overlapping issues. I merely wanted to provide you with a quick heads up! Other than that, great blog! paypal login

12:04 AM  

Send en kommentar

<< Home