torsdag, oktober 12, 2006

Suk!

To knivskarpe døtre interviewes omkring deres mor i forbindelse med en fjernsynsudsendelse.

Den ene datter fortæller på ægte rørende amerikansk vis, at deres mor har doneret sin ene nyre til hende.

Den anden datter stemmer i og tilføjer, at deres mor er helt fantastisk og med garanti vil gøre det samme for hende.

Smukt!

Jeg sprutter af harme!

Arrghhhhh!!!

Så kryb dog tilbage i de infantile huller, I kommer fra! Intrigante snotskovle!

Jeg er SÅ træt af at læse og høre om fjolser, der tegner tegninger af profeter for sjov. Find dog for fanden på noget bedre at bruge jeres kreativitet og tid på! Det kan GODT være, at visse folkeslag efter vores nordiske og lalleglade opfattelse er lidt for ømtålelige over for noget, som vi herhjemme opfatter som uskyldig morskab - men der er ingen grund til at sjoske rundt i suppedasen i ytringsfrihedens navn, når der ikke er noget som helst budskab at ytre.

Det har aldrig været særlig yndigt, venligt eller intelligent for den sags skyld at provokere blot for provokationens skyld.

DROP DET!

Hvis jeg støder nogen med dette indlæg - det være sig latterlige tegnere eller nærtagende troende - så har jeg ikke andet at sige end kom dog videre, nyd livet og hyg for helvede, HYG!

Hrmp!