Hvad sker der for mig?
I mine teenageår kørte tv'et tit - hvis ikke altid - i baggrunden, når jeg skulle lave lektier. Ikke sjældent var det TV-SHOP, der blev sendt.
Jeg har grinet meget og hånligt af de fjolser, der faldt for den slags åbenlyst latterlige programmer, der udelukkende var ude på at sælge deres bras til ågerpriser til mindre begavede tåber.
Ikke desto mindre er jeg i dag i besiddelse af The Love Collection på CD, Perfect-Buns-And-Thighs til stramme baller og lår, AB-Flex (et stort plastik-lokum formet som en flyvemaskine) til flad mave samt et komplet fest-sæt, hvor et cocktail-party (i hvert fald i teorien) kan stables på benene i løbet af sekunder.
Hvad sker der for mig?
Nu zapper jeg konsekvent væk fra TV-SHOP i erkendelse af, at jeg har en brist.
Men man skal jo have noget at blive forarget over, så et par gange har jeg set Kanal 5's formiddagsprogram "Garito" med en overdrevet hyper vært, der skal opfordre seerne til at ringe ind og gætte nogle (garanteret bevidst provokerende lette) ordgåder. Det er noget af det mest platte at se og høre på, og jeg hidser mig lystigt op over det. Både værten og ikke mindst dem, som ringer ind for at gætte ordgåden, er komplet blottet for intelligens.
Nu er det bare sådan, at jeg op til flere gange har taget mig selv i at ringe ind til programmet. Det koster kassen, for det er 90-numre, og der er mange af dem. Men kun nogle enkelte af dem spiller "du-har-ringet-dygtigt-og-måske-ringer-vi-tilbage-til-dig-fanfaren" - og så er man jo nødt til at fortsætte med at ringe, indtil man hører fanfaren, for ellers er de øvrige opkald jo spildt. Sådan noget manipulerende lort!
Hvad sker der for mig?
Nu zapper jeg konsekvent væk fra Garito i erkendelse af, at jeg har en brist.
Senest har jeg to gange set TV2's nye - ja man kan vel dårligt kalde det quiz - program, Deal No Deal.
Første gang sad i jeg i begyndelsen og undrede mig over, hvordan et så simpelt program skulle kunne være interessant at se på i 50 minutter. Jeg mener, hvor meget kan man gå op i åbningen af 26 kufferter? En hel del, skulle jeg hilse at sige. Jeg er flere gange blevet overrasket over lyden af mit eget jubel-brøl og mine højtstrakte arme, når deltageren undervejs i programmet vælger at få åbnet en kuffert med et lille beløb og dermed er et skridt nærmere den store gevinst.
Hvad sker der for mig?
Jeg behøver heldigvis ikke zappe væk fra Deal No Deal, da det ikke koster mig penge... Ud over en lille 5'er for sms-konkurrencen, som jeg ikke kan lade være med at deltage i - af respekt for min brist...
Jeg har grinet meget og hånligt af de fjolser, der faldt for den slags åbenlyst latterlige programmer, der udelukkende var ude på at sælge deres bras til ågerpriser til mindre begavede tåber.
Ikke desto mindre er jeg i dag i besiddelse af The Love Collection på CD, Perfect-Buns-And-Thighs til stramme baller og lår, AB-Flex (et stort plastik-lokum formet som en flyvemaskine) til flad mave samt et komplet fest-sæt, hvor et cocktail-party (i hvert fald i teorien) kan stables på benene i løbet af sekunder.
Hvad sker der for mig?
Nu zapper jeg konsekvent væk fra TV-SHOP i erkendelse af, at jeg har en brist.
Men man skal jo have noget at blive forarget over, så et par gange har jeg set Kanal 5's formiddagsprogram "Garito" med en overdrevet hyper vært, der skal opfordre seerne til at ringe ind og gætte nogle (garanteret bevidst provokerende lette) ordgåder. Det er noget af det mest platte at se og høre på, og jeg hidser mig lystigt op over det. Både værten og ikke mindst dem, som ringer ind for at gætte ordgåden, er komplet blottet for intelligens.
Nu er det bare sådan, at jeg op til flere gange har taget mig selv i at ringe ind til programmet. Det koster kassen, for det er 90-numre, og der er mange af dem. Men kun nogle enkelte af dem spiller "du-har-ringet-dygtigt-og-måske-ringer-vi-tilbage-til-dig-fanfaren" - og så er man jo nødt til at fortsætte med at ringe, indtil man hører fanfaren, for ellers er de øvrige opkald jo spildt. Sådan noget manipulerende lort!
Hvad sker der for mig?
Nu zapper jeg konsekvent væk fra Garito i erkendelse af, at jeg har en brist.
Senest har jeg to gange set TV2's nye - ja man kan vel dårligt kalde det quiz - program, Deal No Deal.
Første gang sad i jeg i begyndelsen og undrede mig over, hvordan et så simpelt program skulle kunne være interessant at se på i 50 minutter. Jeg mener, hvor meget kan man gå op i åbningen af 26 kufferter? En hel del, skulle jeg hilse at sige. Jeg er flere gange blevet overrasket over lyden af mit eget jubel-brøl og mine højtstrakte arme, når deltageren undervejs i programmet vælger at få åbnet en kuffert med et lille beløb og dermed er et skridt nærmere den store gevinst.
Hvad sker der for mig?
Jeg behøver heldigvis ikke zappe væk fra Deal No Deal, da det ikke koster mig penge... Ud over en lille 5'er for sms-konkurrencen, som jeg ikke kan lade være med at deltage i - af respekt for min brist...
posted by Snowie at 21:38
4 Comments:
"Garito" - så er jeg da ikke den eneste, der først har tænkt, hvilken tåbe hopper på deres krog for derefter selv at ringe.
Jeg stoppede dog efter 2 gang:-)
haha´hahaha
Måske er det megt godt vi ikke har alle de dersens lokken-i-fordærv-kanaler
....eller også er det bare godt at jeg er pisse nærig (læs: fattig)
Du er nok ikke helt skarp selv. Det koster kun 4 kr at ringe til Garito mod de 5 kr til deal no deal.
Hej anonym
Der er jo mange "nitte-numre", så man skal typisk ringe op flere gange... You do the math.
Hvor skarp er du?
/Snow
Send en kommentar
<< Home