Strigle!

Jeg stod ved busstoppestedet og overhørte en samtale mellem to kolleger. Nej, jeg snager ikke. Det er min pligt som borger i dette land at sikre mig, at nationens sikkerhed ikke trues.

Nuvel. Den ene var en ældre mand med gråt hyggeligt skæg. Den anden var en yngre dame. De talte lidt frem og tilbage, og så spurgte hun ham om, hvordan det egentlig gik i hans afdeling.

Han svarede, at det gik fint ud over nogle tekniske problemer med lønudbetalinger.

Så svarede hun henkastet, at det var da ikke, hvad hun havde hørt. Hun havde hørt, at der var masser af konflikter medarbejderne imellem. Men nu var hun jo ikke typen, der rendte med sladder, så hun kunne ikke komme nærmere ind på det.

Så lad dog være med at sige noget overhovedet.

Intrigante strigle.