lørdag, januar 28, 2006

Er jeg ubehøvlet?!?

Jeg var på apoteket med kæresten her til eftermiddag for at hente noget medicin.

Apotekerdamen kiggede på recepten og sagde, at lægen ikke havde skrevet noget antal, så hun måtte kun udlevere én gang. Jeg svarede: "Jeg skal også kun bruge en gang".

Apotekerdamen gik herefter ud bagved for at hente medicinen, mens kæresten hviskede til mig, at det ikke var pænt sagt. Jeg stemmede fluks i og sagde, at jeg også synes, at det var unødvendigt for hende at påpege, at hun kun måtte udlevere én gang, når det jo åbenlyst også var det, der var meningen med recepten. Men næh nej, det var mig, kæresten syntes, havde været flabet. Hmm...

Lidt efter kom apotekerdamen tilbage med medicinen og sagde, at jeg skulle komme den i køleskabet så snart, jeg kom hjem. Jeg svarede: "Nej, det skal jeg ikke, jeg må godt opbevare den uden for køleskabet i 3 måneder". (Her modtog jeg et kærligt, men bestemt "sidelæns los" over skinnebenet af kæresten). Så spurgte apotekerdamen, om det var noget, lægen specifikt havde fortalt mig, hvortil jeg svarede: "Nej, det står på æsken". Så stod hun og fedtede lidt med æsken og kunne jo læse, at patienten gerne måtte opbevare medicinen ved stuetemperatur i en sammenhængende periode på 3 måneder. Det skal lige siges, at det er medicin, der skal indføres i mit legeme med en kanyle - derfor er det ikke så praktisk, hvis det har køleskabstemperatur.

Kærestens opfattelse var, at jeg blot skulle have nikket og smilet... Men for fa'en - hun skal da ikke stå og misinformere kunderne - jeg føler, at det er min pligt at korrigere hende.

Så tilbage til overskriften - er jeg ubehøvlet?!?

5 Comments:

Blogger Tusindfryd said...

Misforstår jeg noget?
Eller var det, du beskriver, ikke bare en ganske normal samtale??

;-)

12:23 PM  
Blogger Snowie said...

Ja - det synes jeg jo også, at det var... :)

So far so good - Snowie er ikke ubehøvlet :)

1:48 PM  
Blogger Tusindfryd said...

Det var slet ikke ubehøvlet!

Og jeg ville næsten synes, det havde været værre, hvis du ikke havde sagt noget. Hvis man ved bedre/ noget andet end det, apotekeren rådgiver om, så må man jo sige til.
Man har vel også et ansvar for de andre forbrugere. ( Stakkels kvinder, der skyder 5 graders væske ind med en kanyle.. Det må være en kold fornøjelse!)

Lige som man stiller spørgsmål, hvis der er noget, man er i tvivl om - Ja, så siger man da til, hvis man har nogle svar. :-)

10:57 PM  
Anonymous Ras said...

Hmm, er det ikke netop din bedre halvdel (ihvertfald siden den dag i Gobi), som har det med at være den ubehøvlede i det offentlige rum??

8:26 PM  
Blogger Snowie said...

Ras -> Jo INTET har været det samme siden den skæbnesvangre dag i Gobi...

Men, jeg synes, du fornærmer mig ved at referere til ham som "min _bedre_ halvdel" - det efterlader jo unægteligt indtrykket af, at jeg er "den _dårligere_ halvdel"... Jeg håber så inderligt, at der er tale om en "svipser" fra din side!

11:10 PM  

Send en kommentar

<< Home